Alt tilsluttes og interagerer i et robust veludtænkt system, hvor hver enkelt del er optimeret for maksimal sikkerhed og ydeevne. Koblingerne, trækbjælkerne og gavlpladerne, trækstængerne og andet tilbehør i systemet passer sammen for hurtig og nem montering på alle lastbiltyper & de fleste påhængsvogne.
Fleksibilitet, innovation, funktion og holdbarhed giver fordele i alle led:
Opbygger – Systemet er nemt at montere og tilpasse. Dette sparer tid og problemer. Alle produkter og systemdele er certificeret for godkendelse til alle biltyper.
Chauffør – Systemet er pålideligt med mange funktioner designet med henblik på føreren. Dette gør arbejdsdagen mere bekvem, og risikoen for uønsket stilstand reduceres.
Ejer/flådeleder – Den suveræne holdbarhed, lange levetid og det reducerede behov for reparation og vedligeholdelse gør ejerskabet problemfrit. Dette resulterer i de laveste samlede driftsomkostninger.
Vi er dog meget mere end blot de fysiske produkter. Vores fundamentale dybe forståelse af transportindustrien gør det muligt for os at udvikle og skabe endnu større værdier. Med vores dedikation og tilstedeværelse i branchen er vi også en stærk forbindelse mellem mange aktører i branchen.
VBG-systemets uovertrufne pålidelighed sammen med de tilførte værdier, vi skaber for industrien, er resultatet af grundigt kendskab, engagement – og 65 år erfaring.
Først og fremmest skal en kobling kunne modstå kraftigt slid, og det gør en VBG-kobling. Uovertruffen levetid og lave vedligeholdelsesomkostninger er fordele ved vores velkendte kvalitet. Du behøver ikke bekymre dig. Den holder – år efter år.
Derudover skal koblingen være nem og let at bruge. Derfor har vi udviklet en række funktioner for førerens bekvemmelighed. Fjernbetjent til- og frakobling, sensorer, der angiver, om koblingen er åben eller lukket, og en advarsel i forbindelse med overdrejning er eksempler på funktioner, der gør førerens arbejde mere sikkert og mere effektivt.
Hvis der opstår en hændelse, og koblingen bliver beskadiget, skal den være nem at reparere. Vores brede servicenetværk sikrer, at reservedele og teknisk hjælp er let tilgængelige. Og den ukomplicerede service og vedligeholdelse sparer mekanikeren tid – og ejeren sparer penge.
VBG-trækbjælker er mere end blot et stykke højkvalitetsstål. De er fundamentet for nem montering af komponenter. Trækbjælkesystemet og tilhørende program af gavle er fleksible og forberedt til forskellige typer montering. Således forgår monteringen hurtigt og nemt, hvilket sparer tid og kræfter – og dermed omkostninger.
Trækbjælkesystemet er på effektiv vis beskyttet mod korrosion med en finish i topklasse.
VBG-trækstænger er boltforbundne. Du kan justere dem til en hvilken som helst længde eller bredde. Der er også en række forskellige konsoller for montering & tilbehør afhængig af påhængsvognstype, som gør det muligt at få nøjagtigt den trækstang, du behøver. Denne fleksibilitet gør dem også ideelle for eftermarkedet.
Trækstængerne er på effektiv vis beskyttet mod korrosion med en finish i topklasse.
At have bagkofangere integreret i koblingssystemet letter opbyggerens arbejde under montering og gør det nemmere for føreren at bruge.
Den robuste konstruktion, den lave vægt, de smarte løsninger og det enkle design gør det nemmer at flytte bagkofangeren op/ned eller ud/ind. Bagkofangeren og gavle opfylder vores strenge krav om øget trafiksikkerhed.
En innovativ løsning, der smører og renser koblingen automatisk under kørslen. Ved at tilslutte VBG MechMatic til trykluftsystemet renses koblingen af et luftstød hver 6. time. Automatisk smøring foretages hver 24 timer. Smøringen sker ved en olietåge spray, der sikrer, at koblingen altid er tilstrækkeligt smurt.
Når den er tom, kan oliedåsen nemt udskiftes. Den holder typisk et år, hvilket er godt for miljøet og din økonomi. Derudover reducerer VBG MechMatic behovet for service, forlænger koblingens levetid og forbedrer dens funktion, idet den altid er renset og smurt. Ikke flere diskussioner blandt chauffører om, hvem der har ansvaret for at rense og smøre koblingerne!
VBG MechMatic kan eftermonteres for alle koblingsmodeller.
VBG-elkontakter er designet til at modstå ekstremt barske forhold: fugtighed, sne, salt og temperaturer under frysepunktet. Kontakterne er tilgængelige med 14 eller 17 poler. De store flade stifter i messing giver god kontakt og modstår oxidering. Stifterne renses automatisk, når de til- & frakobles.
Den nemme håndtering og det robuste design letter førerens arbejde og reducerer risikoen for uønsket stilstand.